Hvor ofte skal foreningens vinduer poleres?
Der findes ikke ét rigtigt svar. Hvor hurtigt vinduerne bliver snavsede, afhænger af, hvor ejendommen ligger, og hvad der er omkring den. Den rigtige plan finder I ved at se på jeres egne vinduer og vælge en hyppighed, der holder dem pæne hele vejen til næste polering.
Hvad bestemmer, hvor ofte vinduerne skal poleres?
Omgivelserne. Ejendomme ved større veje får hurtigere en grå hinde af støv og sod fra trafikken. Træer tæt på giver pollen, harpiks og fugleklatter. Byggepladser i nærheden giver støv, der sætter sig hurtigt. Og facader mod vind og slagregn bliver snavsede hurtigere end dem i læ. Ejendomme tæt på kysten kan desuden få saltbelægninger.
Se på jeres vinduer nogle uger efter en polering. Er de allerede tydeligt snavsede, skal de poleres oftere. Ser de stadig pæne ud, kan I måske nøjes med færre gange.
Er opgangsvinduer og fællesvinduer det samme som beboernes vinduer?
Nej, og det skal aftales hver for sig. Opgangsvinduer, vinduer i fællesrum, kælder og vaskeri er foreningens. Beboernes egne vinduer er i mange foreninger beboerens ansvar indvendigt, mens foreningen kan vælge at få ydersiden poleret samlet, fordi det er svært for den enkelte at nå. Hvad jeres forening gør, er en beslutning, I skal træffe og skrive ned.
Hvordan poleres vinduer, der sidder højt?
Med det rigtige udstyr til højden. Vinduer i stueetage og første sal kan ofte klares fra jorden eller med stige. Højere oppe bruges typisk et rentvandsanlæg, hvor vinduespudseren vasker glasset fra jorden med en lang teleskopstang og en børste, der får vand gennem stangen. Vandet er renset for kalk og mineraler, så det tørrer uden striber og pletter. Hvor det ikke rækker, bruges lift.
Arbejde i højden er reguleret af Arbejdstilsynets regler, og stiger må kun bruges til kortvarigt arbejde. Spørg leverandøren, hvordan jeres højeste vinduer bliver poleret sikkert, og om det er med i prisen.
Hvad med rammer, karme og sålbænke?
Aftal det. Mange aftaler dækker kun glasset. Rammer og karme samler snavs, og en ren rude i en beskidt ramme ser ikke ren ud. Sålbænke, altså den skrå plade under vinduet udvendigt, samler fugleklatter og blade. Skriv i aftalen, hvad der skal med, så der ikke er tvivl.
Hvordan ser man, om vinduerne er poleret ordentligt?
Se på dem i sidelys. Striber, kanter med snavs i hjørnerne og vandpletter, der tørrer hvide, er tegn på, at der er gået for stærkt, eller at vandet ikke har været rent nok. Et godt resultat er en rude, der er klar helt ud i hjørnerne, og en ramme uden dråbespor.
Hvad skal stå i aftalen?
- hvilke vinduer der er med: opgange, fællesrum, kælder, beboernes vinduer
- indvendig, udvendig eller begge
- glas alene, eller også rammer, karme og sålbænke
- hvor mange gange om året, og i hvilke måneder
- hvordan høje vinduer bliver nået, og om lift er med i prisen
- hvordan beboerne får besked, så de kan fjerne ting fra vindueskarmen og holde vinduerne lukket
- hvad der sker ved regn eller frost på den aftalte dag
Hvornår på året skal der poleres?
Når vinduerne har mest brug for det, og vejret tillader det. Mange vælger en polering om foråret, når pollen og vinterens snavs er på ruderne, og en om efteråret, når bladene er faldet. Ved flere poleringer fordeles de over året. Polering i frost er svær, fordi vandet fryser på ruden.
Læg det i årets plan
Når bestyrelsen ved, hvor ofte vinduerne skal poleres, kan det lægges ind i årets plan sammen med ejendommens andre faste opgaver. Så ved beboerne også, hvornår de kan forvente det.
Gratis til bestyrelsen
Bestyrelsens årshjul for ejendommen
Ejendommens faste opgaver måned for måned: grønne områder, vinduer, tagrender, vinterberedskab og eftersyn. Til opslagstavlen eller næste bestyrelsesmøde.
Vil I have hjælp til vinduerne?
Læs mere om vinduespolering, eller book en gratis ejendomsgennemgang, så ser vi på jeres vinduer sammen med jer.