Vinter: hvem rydder hvad på jeres ejendom

Hvilke steder skal med i overblikket?

Alle steder, hvor folk går. Gå ejendommen igennem med et kort eller en tegning, og skriv dem ned:

• fortovet ud mod vejen
• gårde, pladser og stier mellem opgangene
• trapper, ramper og indgange
• kældernedgange, affaldsområder og cykelparkering
• adgangen for brandvæsen og redningskøretøjer, som skal holdes fri

Skriv ved hvert område, hvem der rydder og salter. Det kan være jeres leverandør, en anden aftale eller beboerne selv. Står der ingen ved et område, er det dér, I skal tage stilling før vinteren.

Hvem har pligten?

Pligterne er delt. Kommunens vinterregulativ beskriver, hvad grundejere skal gøre på fortov og stier ud for ejendommen, og hvornår det skal være gjort. Det ligger på kommunens hjemmeside og er forskelligt fra kommune til kommune. På ejendommens egne arealer er det ejendommen selv, der skal sørge for, at stier og indgange kan bruges forsvarligt. Er I i tvivl om ansvaret et bestemt sted, så få det afklaret med jeres administrator, og læs jeres aftale med leverandøren igennem: hvilke områder den nævner, og hvad der står om, hvornår der ryddes.

Hvorfor skal der ryddes, før der saltes?

Fordi salt i løs sne bliver til slaps, og slaps fryser til is igen, når temperaturen falder om aftenen. Salt virker ved at sænke det punkt, hvor vand fryser, og det virker bedst i et tyndt lag direkte på belægningen. Derfor skovles og fejes sneen væk først, og saltet spredes bagefter på den ryddede flade.

Hvornår er det bedst at salte?

Før glatføret opstår. Det kaldes forebyggende saltning: man spreder salt, når vejrudsigten varsler rimfrost, isslag eller sne, så saltet ligger klar og forhindrer isen i at sætte sig fast. Isslag er regn eller slud, der fryser, når den rammer en kold belægning, og rimfrost er fugt fra luften, der fryser til et tyndt, glat lag i klart vejr. Det kræver langt mindre salt at forebygge is end at fjerne den bagefter.

Hvor koldt kan salt klare?

Almindeligt vejsalt virker ned til omkring minus 5 til minus 10 grader. Hvor langt ned det virker, afhænger af forholdene: fugt, sol, vind, hvor tykt islaget er, og hvor meget der bliver gået på belægningen. Når det er koldere, hjælper salt ikke længere, og så bruges grus eller sand. Grus smelter ikke isen, men giver fodfæste, så længe det ligger øverst. Det skal derfor spredes igen efter nyt snefald.

Hvad skader salt?

Salt skader planter, hække og græs langs stierne, fordi det trækkes ned i jorden og ødelægger rødderne. Det kan også skade natursten, nyere beton og metal som cykelstativer og gelændere, og det trækkes med ind på trapperne, hvor det efterlader hvide rande. Derfor bør man salte målrettet, ikke lægge sne med salt i ind over bede, og bruge grus de steder, hvor belægningen er sart.

Hvad med snebunkerne?

Læg sneen, hvor den ikke står i vejen. Den må ikke spærre brandveje, indgange eller affaldsområder, og den skal ikke ligge oven på afløb og riste, for når den smelter, skal vandet kunne løbe væk. Læg den heller ikke på bede, hvis den indeholder salt.

Hvad skal bygningen være klar med?

• Rens tagrender og nedløb for blade, så smeltevand kan løbe væk og ikke fryser til is på fortovet. Se rådet om løv, tagrender og afløb.
• Luk for og tøm udendørs vandhaner, så de ikke sprænger i frosten.
• Tjek, at kældervinduer og døre lukker tæt.
• Sørg for, at udendørs belysning virker, så stier og trapper kan ses i mørket.
• Sørg for skovle, koste og strømiddel, før det bliver koldt.

Hvad skal beboerne vide?

Når overblikket er på plads, så del det med beboerne: hvem der rydder hvor, og hvem de kontakter, hvis det er glat. Beboerne kan selv læse mere i vinter for beboere.

Hvad sker der, når foråret kommer?

Fej grus og sand op, så det ikke ender i afløb og sandfang, og se efter skader på belægninger, beplantning og bygninger efter vinteren.

Læs også om snerydning og saltning.

Vil I have hjælp til vinteren?

Vil I have hjælp til at få overblik over vinterens opgaver på jeres ejendom, så kontakt os på 46 43 10 10 eller hp@hp-e.dk.